skip to Main Content

Om kryptering og certifikater

Vi anbefaler at du benytter en krypteret forbindelse, så indholdet af dine e-mails ikke sendes i klartekst over internettet. Kryptering kan kun foregå, hvis mailserveren har installeret et certifikat og kommunikerer over bestemte porte.

Hvis navnet på mailserveren ikke stemmer overens med navnet der er signeret i certifikatet, vil det resultere i en certifikatadvarsel. Derfor bør navnet på mailserveren altid stemme overens med med navnet i certifikatet.

Om servernavne

Dit mailprogram foreslår muligvis at benytte imap.domæne.dk som indgående server og smtp.domæne.dk som udgående server, men da vores certifikat kun dækker over navnet mail.fuda.dk anbefaler vi, at dette navn bruges, både som indgående og udgående server.

Opsætter du derimod en ikke-krypteret forbindelse, kan du indtaste imap.ditdomæne.dk og smtp.ditdomæne.dk (eller bare ditdomæne.dk) så længe disse DNS-poster peger på vores mailserver.

Om indgående servere (POP3/IMAP)

Alle moderne e-mailprogrammer giver mulighed for enten at benytte prokollen POP3 eller IMAP som indgående server til at modtage e-mails. Den grundlæggende forskel er, at POP3 benytter envejskommunikation og kun kan hente e-mails fra serveren. IMAP kan synkronisere mapper og sendte e-mails, så den anbefaler vi at du bruger.

Om udgående servere (SMTP)

E-mails afsendes via SMTP. Du kan støde på spørgsmålet om, om “SMTP-serveren kræver godkendelse”. Det vil altid være tilfældet på vores mailserver, da den ellers ville være åben for uvedkommende.

Om understøttede porte

IMAP (indgående)

Krypteret IMAP over TLS – Port 143 (anbefalet)
Krypteret IMAP over SSL – Port 993 (anbefales hvor 143 ikke kan benyttes)
Ukrypteret IMAP – Port 143 (anbefales ikke)

POP3 (indgående)

Krypteret POP3 over SSL – Port 995
Ukrypteret POP3 – Port 110 (anbefales ikke)

SMTP (udgående)

Krypteret SMTP over TLS – Port 587 (anbefalet)
Krypteret SMTP over SSL – Port 465 (anbefales hvor 587 ikke kan benyttes)
Ukrypteret SMTP – Port 587 (anbefales ikke)
Ukrypteret SMTP – Port 25 (anbefales ikke, blokeres ofte af internetudbyderne)

Back To Top